Blog

2. december 2018

3 trin til hurtigst at spore dit salg i Google Analytics

Google Tag Manager (GTM) har mange fordele når det drejer sig om mindre og større webshops. Når du har besluttet at bruge Google Tag Manager, så vil du højst sandsynligt også gerne flytte din Google Analytics (GA) installation over til GTM.

Dog er den svære del ehandelssporingens (ecommerce tracking på engelsk) funktionalitet med GA. Du kan ikke blot, som nogen tror, flytte over til GTM og forvente at din gamle GA og ehandelssporing virker fra start. Du skal opsætte det rette dataLayer og overføre de rette variabler til GA, for at få ehandelssporing til at virke.

Derfor vil vi nu hjælpe dig med at installere ehandelssporing med GTM korrekt. Ved at du forbereder dig (og din udvikler) er du med til at data fundamentet er i orden og at du får korrekt data at arbejde med fremover. Husk at koden kun skal installeres én gang og derefter kan du nyde når dataene begynder at tikke ind i din GA konto.

Vi dækker den Udvidet Ehandelssporing i denne guide, da det er den nyeste ehandelssporing teknologi i Google Analytics. Principperne er de samme med at få ehandels tallene fra din webshop over i Google Analytics.

Udvidet Ehandelssporing, som navnet ligger op til, får du mere data at arbejde med i GA.

Hvordan fungerer ehandelssporing?datalayer sporing af salg google analytics

Når en besøgende køber noget, så slutter brugeren af med at lande på en Tak side (ordre bekræftelse side).

På denne Tak side skal der være det såkaldte dataLayer, som indeholder de informationer som er interessant at få over i Google Analytics.

Disse informationer skal være dynamiske og indeholder fx produkt ID, produkt navn, produkt kategori, pris på varne og antal styks.

Hvis koden bliver lagt på som den står til højre, så vil det præcis være de værdier som ryger over i GA og det går selvfølgelig ikke.

En udvikler skal kunne lave disse dynamiske, så det er de rigtige produkt og omsætnings informationer som ryger over i GA.

Som du kan regne ud er disse data guld værd at få over i GA, da vi kan bruge de dynamiske værdier til at se hvordan en webshop performer. Når du har det samlet i GA så får du også at vide hvilke marketings kanaler, fx SEO & Adwords, der har været med til at give omsætning, så derfor er det et must at få ehandelssporing på.

Du kan finde og læse mere om datalayer hos Google.

Key takeaway:

Det bedste ville være hvis du bruger et plugin / modul som kan lægge datalayeret på din Tak For Din Ordre side, på dit shopsystem. De større ecommerce systemer som WordPress, Magento, Prestashop, Shopify osv er efterhånden så store at de burde have et godt modul der kan klare dette for dig, så du ikke skal bruge tid på udvikling.

3 trin til at spore salget med Google Tag Managerehandelssporing med google tag manager

Vi kom ind på dataLayer før for at komme med noget baggrundsviden om ehandelssporing. For at sige det kort:

For at få salgstallene over i GA, så vil den nemmeste måde at bruge et modeul/plugin som arbejder sammen med Google Tag Manager.

Vi antager at du bruger et ret kendt webshop system som Magento, Prestashop osv, og derfor ville det være den nemmeste måde at komme i gang.

Medmindre din udvikler kan gøre det hurtigere på den manuelle måde, vil vi anbefale du opsætter det med Google Tag Manager, så du er godt stillet data og tracking mæssigt fremover.

Billedet ovenfor viser at du skal have styr på at opsætte dataLayer, Google Tag Manager og Google Analytics, for at få salgstallene over i Google Analytics.

1. Få styr på DataLayer med et modul/plugin

Vi gentager at du bør bruge et modul som arbejder sammen med Google Tag Manager SAMT at dette modul lægger dataLayer på din ordre bekræftelse side. Det er i mange tilfælde det hurtigste, fordi udviklerne har sørget for at koden er dynamisk, så den sender de rette data over til Google Analytics.

Det du skal søge på Google er: ” ‘Dit shop system’ ecommerce tracking Google Tag Manager”.

Fx: “Magento ecommerce tracking Google Tag Manager”. Herefter vælger du det modul som har fået de bedste bedømmelser og opsætter modulets indstillinger.

2.  Tilpas indstillingerne i Google Tag Manager

Når dette er gjort skal du herefter, i de fleste tilfælde, opsætte indstillinger inde i Google Tag Manager så den kan sende salgs data videre over i Google Analytics. Hvordan disse indstillinger skal opsættes varierer fra shopsystem til shopsystem.

Ofte vil udviklerne af modulet vedhæfte dokumentation på modulet, hvor de beskriver hvordan du opsætter Google Tag Manager. Både med ehandelssporing og fremtidige tracking opsætniger som Adwords, konverteringssporing osv. Så følg deres guide til dette.

3. Aktiver ehandel i Google Analytics

Når du har opsat dataLayer og Google Tag Manager, så skal du gå ind ind i Google Analytics under Ehandels indstillinger og slå ehandelssporing til. Dette gør at Google Analytics nu er klar til at modtage salgs data fra dit shop system, hver gang der bliver lagt en ordre.

Hvis det er den Udvidede Ehandelssporing du er ved at opsætte skal du huske at også aktivere dette, som er samme sted i Google Analytics som den almindelige Ehandelssporing.

TIP : Det er en god idé at bruge din ‘Test’ Google Analytics konto, når du skal tjekke om det er de rigtige ordrer og omsætning, som ryger ind i Google Analytics. Når du kan se at tallene stemmer, så opsætter du Ehandelssporing på din rigtige Google Analytics konto, altså den som du vil bruge til rapportering fremover.

Så dine test ordrer ikke bliver blandet sammen med dine ‘rigtige’ rapporterings data.

Det er altid godt at både have en Test GA konto samt en Rapporterings GA konto. Normalt vil vi kalde den ene for Test og den anden for Master.

Konklusion

Er det så besværet værd? Helt bestemt. For udover at du nu får produkt og omsætnings data over i Google Analytics, så har du nu også et godt udgangspunkt når du vil opsætte tracking på andre marketing aktiviteter. Netop fordi du gjort dette med Google Tag Manager, hvor du kan opsætte analyse og marketings tags fra et sted.

I bedste tilfælde får du gang i salget på din shop og jo mere der kommer gang i dette, jo mere finder du ud af at du skal i gang med flere marketing aktiviteter. Og det er her Google Tag Manager gør at der kan spares meget tid, når du kommer dertil.

Så du ved nu hvilket 3 trin du skal igennem. Ofte hører vi at webshop ejeren eller marketing bureauet blot slår ehandel til inde i Google Analytics og derefter står uforstående for der stadigvæk er manglende salgsdata i Google Analytics. Det er desværre ikke heeelt nok.

Den almindelige sidevisning Google Analytics sporing (altså besøg til dit site) og ehandelssporing er 2 forskellige opsætninger rent teoretisk – men kan gøres hurtigere med Google Tag Manager.

Skal du have hjælp til at spore salg i Google Analytics? Vi har opsat over 100+ korrekte Ehandelssporinger – Skriv en besked herunder, så vender vi tilbage til dig asap!







Google Tag Manager
About JA