Blog

6. november 2018

Sådan opsætter du Google Analytics på WordPress

Har du en webshop på WordPress systemet, så har du måske allerede Google Analytics installeret. Du oplever dog alligevel at tallene er mangefulde i WordPress backend og at du gerne vil have mere indsigtsfulde data end blot ordrer antal.

Her kræver det mere end blot at implementere den basale Google Analytics opsætning, da ehandelssporingen er anden form for opsætning. Derfor kan du læse med her, så du får dine WordPress data til at passe, så du fremadrettet kan tage datadrevne beslutninger med hjælp fra Google Analytics.

Hvorfor installere Google Analytics på WordPress?

Du har en webshop på det kraftfulde WordPress (Woocommerce) system og vil nu gerne i gang med Google Analytics. Men du undrer dig måske over hvorfor du overhovedet skal bruge tid på Google Analytics, når tallene allerede er i WordPress din backend?

Svaret på dette er at de tal som du kan læse i WordPress er ok som standard, men ikke gode nok til at drage konklusioner af. Det er nok den årsag som vi oftest hører, nemlig at der ikke kan tages konkrete beslutninger ud fra tallene i WordPress systemet, ift trafik og salgs kilder samt fokus på forbedringer af din shop.

Du får ikke det samme overblik i WordPress med besøgstal, trafik kilder og omsætning, som du gør i Google Analytics. Det som WordPress gør rigtig godt er at være en effektiv blog og Woocommerce system, som kan skaleres på mange måder.

Mange bruger WordPress til enten at blogge og/eller sælge i Danmark eller en decideret international ehandels platform som går ud over landets grænser. Om du hører til den ene eller anden, er det derfor vigtigt at dine ecommerce data stemmer.

Systemet er dog ikke et analytisk program, som hjælper dig med KPI’er, nøgletal, indsigter og perspektiver. Her skal du bruge et analyse værktøj som fx Google Analytics, som giver dig mere viden. Derefter kan du benytte den viden til at komme med konkrete optimerings tiltag, som kan hjælpe dig med at sælge endnu mere.

Når dit data fundament er på plads, vil du fremover meget hurtigere kunne tage data drevne beslutninger og søsætte nye kampagner, i takt med udviklingen og tendenserne inden for din shop og branche ændrer sig.

3 trin til at få mest muligt ud af Google Analytics på WordPress

Du er sikkert allerede i gang med ovenstående eller ønsker at komme i gang så hurtigt som muligt. Her er der 3 effektive trin til at komme i gang, så du kan få så korrekte data som muligt, som vil hjælpe dig langsigtet på dine forretningsmål. Derudover vil det spare dig tid og du vil være mere effektiv når du skal i gang med andre marketing og tracking aktiviteter!

1. Få besøgs og salgstal over i Google Analytics

Som nævnt før så er det bedst at du bruger WordPress som det den er bedst til. At blogge og evt. sælge dine produkter. Brug derfor Google Analytics (eller et andet analyse program) til det den er bedst til, nemlig at indsamle trafik, omsætnings og KPI’er data for din forretning.

Du opsætter salgssporing ved enten at gøre det på den manuelle hårde måde eller at anvende et plugin som kan BEGGE dele. Nemlig at indsamle både trafik og omsætningstal, da vi her taler om 2 forskellige tracking opsætninger. Her skal du naturligvis vælge et plugin som får gode bedømmelser og som er skalerbart.

2. Brug Google Tag Manager til Google Analytics

Da vi har speciale i Google Tag Manager, så er vi selvfølgelig fortaler for dette meget alsidige værktøj. Vi kan dog ikke benægte at du og dit team vil blive meget glad for at bruge dette værktøj, så du kan samle alle dine marketing og tracking koder ét sted, nemlig i Google Tag Managers intuitive platform.

Her kan du opsætte både de ovennævnte data som trafik og omsætning og du kan skalere yderligere, når du skal i gang med andre kampagner såsom Adwords, Doubleclick, Facebook og andet tracking. Alt dette kan du gøre indefra værktøjet, hvor man tidligere skulle programmere hver enkelt marketing tiltag manuelt.

Derudover bestemmer du selv hvilke marketing tags som ligger online og på hvilke sider de skal ligge. Dette hjælper også på hastigheden af dit site, da du på den måde kun loader dine marketing tags når de skal bruges!

3. Lav Google Analytics data om til action

Når du så har indsamlet trafik og salgstal for din WordPress shop, så skal der nu tages action på den viden som dine data leverer. Hvad der konkret skal optimeres på din shop er individuelt.

Det kan fx være at desktop performer rigtig godt, men at mobile og/eller tablet versionen ikke fungerer som ønsket. Måske smutter mange brugere fra dine vigtigste sider eller også bliver du overrasket over, hvilke kategori sider på din shop som performer bedst.

Med et fokus på dine vigtigste salg og mersalgs sider, så kan dette være med til at forbedre konverteringsraten og den gennemsnitlige indkøbskurv. Så her skal der fokuseres på konkrete optimeringstiltag, som rykker din forretning så langt frem som muligt.

Har du udfordringer med tallene i Google Analytics? Vi har opsat en del ehandelssporinger for WordPress – skriv en besked herunder så vender vi tilbage til dig asap.







Google Analytics
About JA