Blog

22. august 2018

Sådan tracker du knap kliks med Google Tag Manager

I denne guide lærer du hvordan du registrerer knap kliks ved hjælp af Google Tag Manager og hvordan du videresender disse data til Google Analytics. Hvis du ikke har installeret Google Tag Manager på dit site, så er tiden inde nu til at gøre dette.

Det bliver nemlig meget nemmere at styre dine marketing aktiviteter og koder, når det hele er samlet ét sted og du vil takke dig selv senere for det. Lad os komme i gang!

Hvad er knap kliks tracking i Google Tag Manager?

Knap klik tracking er event tracking med hjælp fra Google Tag Manager. Det Google Tag Manager gør er at programmet kan hjælpe dig med at tracke en specific knap på dit website & webshop.

Hvis du gerne vil tracke hvor mange der trykker på ”Læg i kurv” knappen, kan du gøre dette med Google Tag Manager, så det netop kun er disse kliks som bliver registreret og altså ikke når der bliver klikket rundt andre steder på sitet.

Derefter kan du inde i Google Tag Manager lave ”Læg i kurv” knap kliks om til et event og sende dataene videre til Google Analytics. På den måde kan du inde i din Google Analytics konto se hvor mange præcis som har klikket på ”Læg i kurv” knappen.

Lige præcis med dette eksempel kan vi derfor se på hvor mange som klikker på ”Læg i kurv” knappen og derfor tager vi også udgangspunkt i en ”Læg i kurv” knap case nedenfor.

3 trin til at lave knap klik tracking

De 3 trin er:

  1. Bygge en generisk klik trigger i Google Tag Manager
  2. Lave et filter, så du kun tracker den knap du ønsker
  3. Slutte af med at forbinde Google Tag Manager med Google Analytics

Byg en generisk klik trigger i Google Tag Manager

Du starter med at gå ind i Google Tag Manager, gå ind under Triggers og trykker New. Derefter bygger du din generiske click trigger, du kan for eksempel kalde den ”Alle kliks”, hvilket jeg plejer at gøre. Derefter vælger du Click All elements under ”Choose trigger type”.

Du kan nu se at den står på ”This trigger fires on All Clicks” hvilket er fint, da du gerne vil se hvilken data du har til rådighed i Google Tag Manager, ud fra hvert klik du foretager på websitet. Du trykker nu på ”Save” og hermed er din trigger lavet ud fra alle kliks.

Nu skal du så teste din ”Alle kliks” trigger. Dette gør du ved at trykke på ”Preview” inde i Google Tag Manager, som sætter din browser i en speciel ”Preview mode” for Google Tag Manager. Dette sker selvfølgelig kun for din browser og ingen andres.

Når du så går ind på dit website hvor du har installeret Google Tag Manager og refresher dit site, så vil du få en ”Preview Debug Console” nederst i fanen. Vi kan også kalde dette en Google Tag Manager værktøjs linje.

I denne kan vi se hvilke tags som er på websitet og andre data som er tilgængelige. Da du har lavet din ”Alle kliks” trigger vil du for hver gang du klikker på dit website, se i venstre side af værktøjslinjen at der er blevet lavet et klik, også kaldet gtm.click.

Fidussen her er så du skal se hvilke data du har tilgængelig ved klik på ”Læg i kurv” knap (i den specifikke gtm.click) da det kun er disse kliks du vil måle på.

Hvis du klikker på ”Læg i kurv” knappen på dit website, og vælger den gtm.click som du har netop har anvendt til dette, så vll du derefter skulle gå ind i Variables og se på dine klik data.

Her skal du så finde data der skiller sig ud, og som kun er pågældende når du trykker på ”Læg i kurv” knappen. For at gøre denne case simpel, så lad os sige at du kan se under ”Variables” à Click Text at denne værdi hedder Add to cart.

Dette skulle gerne betyde for dit website at for hver gang du trykker på ”Læg i kurven” knappen så vil denne tekst kun hedde dette, ved et klik på ”Læg i kurv” knappen og ikke ved et klik ude i fri eller et andet internt link osv. Dette tester du selvfølgelig hurtigt nu så du er sikker.

Lav et filter, så du kun tracker den knap du ønsker

Når du så er sikker på dette går du over i Google Tag Manager og ind på den generiske klik trigger som du lavede før. Denne klik trigger laver du nu, som du sikkert kan gætte, så du kun fanger de kliks der gælder for ”Læg i kurv” knappen.

Så du kan kalde den ”Læg i kurv knap kliks” og derefter lader du indstillinger være som de er, udover det sidste felt.

I det sidste felt vælger du ”Some clicks” i stedet for ”All clicks” og vælger den variabel hvori den unikke tekst stod, som du fandt før. Her udfylder du de 3 steps, altså Click Text à contains à og i sidste felt skriver du ”Add to cart”.

Du skriver Add to cart da vi i dette eksempel angiver at værdien hedder dette som vi kom ind på tidligere. Så længe du er sikker på at skrive det som står i værdien, så du tracker præcis de kliks. Herefter klikker du save.

Forbind Google Tag Manager med Google Analytics

Nu skal du så forbinde Google Tag Manager med Google Analytics så du kan tracke antal kliks på ”Læg i kurv” ovre i Google Analytics. Dette gør du ved at gå over i Tags (i Google Tag Manager), klik på New.

Her kan du navngive den ”GA – Event – Læg i kurv” da du laver det som et event til Google Analytics. Af indstillinger vælger du Universal Analyticsà Tracktype à Event.

Du skal nu udfylde Category, Action og Label. Category kan du kalde ’Knap kliks’, Action kalder du ’Kliks’ og Label vælger du variablen {{Page Path}}. Ved Page Path vil du kunne følge med i på hvilke specific sider de har klikket på ”Læg i kurv” knappen.

Det er fornuftigt at vide om dine besøgende klikker mest på ”Læg i kurv” knappen på forsiden, kategori sider eller produkt sider. Herefter skal du sørge for at angive din Google Analytics ID, så dataene bliver sendt til din Analytics konto.

Under Triggering finder du din klik trigger som du lavede før, så du kun tracker ”Læg i kurv” knap kliks. Vælg denne og slut af med at klikke på Save.

For at teste dette skal du nu refreshe Google Tag Manager og dernæst refreshe din browser, som vi også gjorde i starten.  I din browser tester du så igen ved at klikke på ”Læg i kurv” knappen.

Når du går under den specifikke gtm.click, skulle du gerne under ”Tags” se det tag du lavede før. Vi kaldte den ”GA – Event – Læg i kurv” så det skulle du gerne kunne se, kun når der bliver klikket på ”Læg i kurv” knappen.

Hvis dette er tilfældet så har du lavet det korrekt. Og for at tjekke kvaliteten af dit arbejde kan vi gå over på din Google Analytics konto à Real-Time rapport à Events (Hændelser på dansk) og se om der er et event som bliver udløst.

Hvis du kan se din event som vi kaldte ’Knap kliks’ så kan du klappe dig selv på skulderen. Og klikker du med det samme på ’Knap kliks’ kan du få Label at vide, som fortæller hvilken side brugeren var på, da brugeren klikkede på ’Læg i kurv’ knappen.

Du kan også lave en ’negativ’ test, hvor du klikker på andre elementer end ”Læg i kurv” knappen. Hvis dit tag som du lavede før ikke bliver aktiveret på andre kliks, så har du opsat det korrekt.

Til sidst skal du slutte af med at gå over i Google Tag Manager og udgive (publish) dette til alle dine besøgende. Derfor er det smart at du kan teste dit arbejde inden det bliver udgivet til alle andre.

Dette var en smule tungt, men håber du kunne følge med. Du mestrer forhåbentlig nu, hvordan du tracker knap kliks på dit website via Google Tag Manager.

Vil du vide mere om tracking med Google Tag Manager? Send os en besked og vi vender tilbage til dig asap!







Google Tag Manager
About JA