Blog

20. juli 2018

Sådan deler du nøgletal i Google Analytics med kollegaer

Du vil højst sandsynlig gerne dele vigtige KPI’er og nøgletal i Google Analytics med kollegaer, kunder og andre samarbejdspartnere. Det er der heldigvis flere måder at gøre dette på, også automatisk hvis du ønsker dette. Vi forslår to måder at gøre dette på og så kan du bedømme om du vil gøre det på den ene eller anden måde.

For at emaile en rapport til dine kollegaer og samarbejdspartnere, så skal du kigge efter DEL knappen i toppen af siden på den rapport, du gerne vil dele.

Kpi nøgletal google analytics

Derefter skriver du emails i feltet til dem som skal have rapporten og i hvilket format du vil sende det som (exel., .pdf, .csv etc). PDF og Excel er ofte de mest anvendte her.

Du kan derefter også bestemme hvor ofte du vil sende den rapport (én gang kun, dagligt, ugentligt, månedligt eller hver 3. måned) og vælge hvilken dag på ugen du vil sende rapporten.

Fordelen ved at ovenstående er at hvis du allerede ved hvilke tal du er intereressede i, (fx Kilde/Medium trafik og omsætnings data– Sidste måned sammenlignet med samme måned sidste år ) ja så får du og dine samarbejdspartnere rapporten dagen du ønsker, efter en enkelt opsætning.

Ulempen ved dette kan være at du ”kun” får de tal på den rapport du har fundet i Google Analytics – det vil sige at hvis du ønsker at vide andre performance data (såsom omsætning fordelt på desktop, mobil og tablet, graf over årlig omsætning, salgstragter, top landingssider osv), så vil du skulle finde disse rapporter enkeltvis i Google Analytics og lave den samme opsætning igen én gang.

Fordelene med uddybende nøgletal og KPI’er i et dashboard

En anden mulighed kan derfor være at lave en decideret rapport med alle nøgletal. I denne rapport kan du så samle alle KPI’er og nøgletal, som er udarbejdet til din forretning.

Fordelen ved denne form for rapportering er at du kan samle de vigtigste KPI’er øverst – og eventuelt gå mere dybden med andre relevante KPI’er under de vigtigste, som nogle af de eksempler vi omtalte før.

Hvis du anvender et rapporterings program til dette, kan opsætningen af nøgletallene også præsenteres bedre visuelt, frem for ”standard” rapporteringen i Google Analytics. Ved at bruge et rapporterings og dashboard program som Google Data Studio, kan du både lave simple og uddybende rapporter.

Når rapporten og nøgletallene er lavet én gang i Google Data Studio, vil disse data automatisk blive live opdateret hvis det er opsat korrekt. Om du bruger Tableau, Klipfolio, Google Data Studio osv til rapporteringen er ikke det vigtigste – så længe du får de tal du skal bruge og præsenteret på en overskuelig måde.

En mere grundig rapport kan også være med til at give dig optimerings muligheder på områder som du ikke selv havde tænkt på, i forhold til fx salg, trafik og ecommerce sitet.

Sidste mulighed med de uddybende nøgletal vil vi anbefale til dig som har ambitiøse ecommerce mål. Igen kommer det selvfølgelig an på hvilke tal du skal bruge, hvem som skal læse dem og hvilke indsigter du søger.

Nogle ecommerce virksomheder ønsker en hurtig oversigt af nøgletal og andre vil gerne have en mere uddybende rapportering.

Skal du hjælp eller rådgivning til KPI’er, nøgletal og dashboards? Send os en besked herunder og vi vender tilbage til dig asap.







Google Analytics
About JA